Musiksalon: Vidunderbarnet W.A. Mozart

mozart musiksalon

En meget ung Wolfgang Amadeus Mozart (1756-1791).
Malet 1763, formentlig af Pietro Antonio Lorenzoni

  • Søndag 26. januar 2025 fra kl. 13 - 15
  • Musiksalon med musikformidler Gunna Knudsen
  • Kaffe/the og kage serveres i pausen.
  • Dokk1, Lille Sal, Hack Kampmanns Plads 2, 8000 Aarhus C
  • Rabatpris for medlemmer: 120 kr / andre: 160 kr. Indtast KODEN mozart-medlem i kodefeltet for medlemsrabat.
    Medlemskab af foreningen er dog ikke en forudsætning for at deltage!

Mozart er vel det berømteste vidunderbarn nogensinde. Vidunderbørn var på mode dengang. Hans "karriere" begyndte så småt, da han var 4 år. Hans 4 år ældre søster Nannerl var også vidunderbarn, og familien, far, mor og børn, rejste Europa tyndt på talrige rejser. Fra Mozart var 12 år rejste han kun med faderen, nu stadig som klavervirtuos, men nok så meget som spirende komponist. Gunna Knudsen fortæller om livet i Salzburg og om rejserne, og vi lytter til Mozarts ungdoms-kompositioner.

Vi inviterer til en eftermiddag, hvor vi både nyder musikken og får mere viden - tilsat den humor, som er karakteristisk for Gunna Knudsens musikforedrag. Gunna har beskæftiget sig med Mozarts musik igennem sine mange år som foredragsholder og musikunderviser på både Aarhus Universitet, musikskole og aftenskole - men også privat har hun interesseret sig meget for Mozarts musik.
Deltagelse kræver ingen særlige forudsætninger - kun glæden ved musikken. Gå ikke glip af en eftermiddag, hvor vi sammen fordyber os i musikken.

Søsteren Maria Anna eller "Nannerl", malet 1763 af Pietro Antonio Lorenzoni - og Mozart, malet 1767 (ukendt kunstner)
NYTmozart grupperet

Begivenhedsoversigt

Startdato 26-01-2025 13:00 - 15:00
Pris kr. 160,00
Normalpris 160,00
Medlemspris 120,00 (Bliv medlem her)
Arrangementsnummer 2504 (Oplys ved henvendelser)
Info vedr. sted Foredraget afholdes på Dokk1, Lille Sal. I pausen serveres kaffe/the og kage.
Det foregår DOKK1, Lille Sal

Talere

Gunna Knudsen

Foredragsholder, musikformidler

Studier ved Aarhus Universitet i Musik, diplomeksamen og musikpædagogisk eksamen fra Det Jyske Musikkonservatorium – med efterfølgende studier i Budapest med særligt henblik på opera.
Har holdt talrige foredrag om klassisk musik og opera. Gunna har været rejseleder på mange operarejser i ind- og udland, sammen med Merete Callesen. I dag samarbejder de om arrangementer ved foreningen KulturXpressen Aarhus.

Der kan ikke længere tilmeldes til denne begivenhed

Ved at benytte kulturxpressen-aarhus.dk accepterer du brugen af cookies. Hvis du siger nej tak, er der måske dele af hjemmesiden der ikke vil virke.