Luksustur til Randers
Interiør fra Rhanders Handskers butik. Foto: Steen Ivan Hansen
- Bustur lørdag 5. april, fra kl. 11.00 - ca. 16.30
Afgang kl. 11.00, busholdepladsen ved Musikhuset, Valdemarsgade
Afgang kl. 10.50, p-pladsen ved Viby Kirke - Frokost og kort oplæg på Hotel Randers
- Introduktion om Rhanders handsker ved butikschefen, hvorefter vi får et glas bobler og småkager. Butikken rummer også et "mini-museum" om den ikoniske handskevirksomhed
- 20 procent eksklusiv rabat på alle produkter i butikken
- Tag med og oplev to fine steder i Randers, som fortæller historie
- Turledere: Historiker Steen Ivan Hansen og Merete Callesen, KulturXpressen Aarhus
- UDSOLGT - TILMELDING TIL VENTELISTE ER MULIGT
KulturXpressen Aarhus tilbyder denne lille luksustur til Randers, hvor vi skal besøge det fine, gamle hotel Randers. Her er driften netop blevet overtaget af Bühlmann-hotellerne (som også ejer Hotel Royal i Aarhus). Vi får en orientering om hotellet og ser et par af de mest interessante rum med bemærkelsesværdigt fine interiører og vægudsmykninger. Hotellets restaurant, Mathisen, serverer en let frokost og et glas for os.
Hotel Randers er grundlagt i 1856 af en vinhandler, Carl Georg Schmidt, og 1862 overtages det af Johannes Martens, i hvis ejerperiode bl.a. H. C. Andersen besøgte det. 1892 købes det af forpagteren, Per Westergaard Mathiesen (efter hvem restauranten i dag er navngivet). Den seneste ejer, Sonja Mathiesen, oprettede Sonja og Wilhelm Mathiesens fond, som er ejer af Hotel Randers. Bygningen blev i 2015 gennemgribende renoveret efter en omfattende brand. Driften blev sidste år overtaget af Bühlmanns hoteller, som driver og ejer en række hoteller, bl.a. Hotel Royal i Aarhus.
Herefter går vi over Torvegade til Rhanders Handskers smukke lokaler hvor vi får en orientering om virksomheden og dens historie. Handskeproduktionen i Randers kendes allerede fra 1200-tallet, og de mange dygtige handskemagere gjorde byen kendt. I 1811 grundlagdes Randers Handskefabrik, som i dag er et førende mærke og samtidig et ganske eksklusivt produkt.
Eksteriør og interiør fra Hotel Randers. Interiør foto: Steen Ivan Hansen.
Foto af handsker: © Rhanders Handsker 
Begivenhedsoversigt
| Startdato | 05-04-2025 11:00 - 16:30 |
| Pris | kr. 675,00 |
| Arrangementsnummer | 2506 (Oplys ved henvendelser) |
| Info vedr. sted | Afg. kl. 11.00 med bus fra Todbjerg Busser, busholdepladsen ved Musikhuset Aarhus, Valdemarsgade. Afgang kl. 10.50, på p-pladsen ved Viby Kirke. Hjemkomst kl. 16.20 ved Musikhuset - 16.30 ved Viby Kirke. |
| Det foregår | Busholdepladsen ved Musikhuset Aarhus |
Talere
Steen Ivan Hansen
Cand.mag. i middelalderarkæologi og historie
Har i 40 år arbejdet som foredragsholder og underviser inden for emnerne historie og arkitektur. Har været rejseleder på talrige ture og kulturrejser i ind- og udland.
Desværre, begivneheden er fyldt op og vi kan ikke modtage flere tilmeldinger

