Mød kunstneren Thomas Kluge - og se hans nye udstilling i Viborg
Thomas Kluge, her fotograferet i udstillingen mellem hans portrætter af sin far og farmor
- Bustur torsdag 30. oktober fra kl. 8.45 - ca. 16.00
Afgang kl. 8.30, p-pladsen ved Viby Kirke
Afgang kl. 8.45, busholdepladsen ved Musikhuset, Valdemarsgade - Mød kunstneren Thomas Kluge og hør ham fortælle om sin aktuelle udstilling 'Thomas Kluge. Det stille liv - i tid og rum' - på Skovgaard Museet i Viborg
- Besøg i Sortebrødrekirken - med den gamle altertavle fra Københavns Slot
- Frokost på restaurant Latinerly i Viborg (inkl. 1 glas vin/1 øl/1 vand efter eget valg)
- Turledere: Historiker Steen Ivan Hansen og Merete Callesen, KulturXpressen Aarhus
- BEMÆRK venligst: deltagelse kræver, at du er rimeligt godt gående
- UDSOLGT - Tilmelding til venteliste er muligt
KulturXpressen Aarhus byder på en enestående oplevelse: mødet med kunstneren Thomas Kluge, som vil fortælle om sin kunst og baggrunden for udstillingen 'Thomas Kluge. Det stille liv - i tid og rum'. Efter oplægget vil der være rig mulighed for at fordybe sig i de fascinerende malerier, hvoraf mange ikke har været vist før.
Kluge er blandt andet kendt for sine portrætter af Det danske kongehus og andre markante personligheder, men i denne udstilling retter han blikket mod tiden selv.
Vi kan se frem til at række spændende malerier fra kunstnerens hånd.
Tiden er knap, men ikke for Thomas Kluge
Udstillingen, der består af 48 malerier udlånt fra private samlere, sætter fokus på maleriets klassiske genrer såsom portræt, blomster, landskab, dyremotiv og stilleben – fortolket gennem Kluges hyperrealistiske stil, der trækker tråde tilbage til mestre som Caravaggio (1571–1610) og Rembrandt (1606–1669). Ved at anvende clair-obscur-teknik og dramatiske kontraster mellem lys og mørke skaber Kluge et billedsprog, der både refererer til kunsthistorien og samtidig fungerer som en kritisk kommentar til samtidens æstetik og smag.
I en tid præget af digital rationalitet og billedmæthed insisterer Thomas Kluge på, at skønhed ikke blot ligger i overfladen, men også rummer en livgivende kraft. Kluges malerier vidner om en længsel efter dybde og mening og en søgen tilbage efter erkendelser, der måske ikke længere opfattes som moderne, men som fortsat bærer på væsentlige sandheder: at det gode kan findes i nærværet, at sandhed ikke kun er fakta, men også følelse, og at skønhed stadig kan bevæge os på tværs af tid.
Vi spiser frokost på restaurant Latinerly, der ligger i kort gåafstand fra museet.
Efter frokost går vi til Sortebrødrekirken, Søndre Sogns Kirke, der, som navnet siger, er en gammel middelalderlig klosterkirke. Kirken er en flot teglstensbygning, men det er ikke mindst inventaret, som er interessant. Blandt andet den altertavle, som Frederik IV skænkede kirken, lige efter Viborgs store brand i 1726. Altertavlen skænkede Christian II ca. 1520 til Københavns Slot.
Stolestaderne er dekoreret af Mogens Chr. Thrane og er pietistiske i deres udtryk.
Øverst fra venstre: Thomas Kluge: Covid-19, 2020. 55 x 90 cm. Privateje
Til højre: Thomas Kluge: Min elskede Anna, 2010. 148 x 128 cm. Privateje
Nederst: Altertavle i Sortebrødrekirke. Foto: Steen Ivan Hansen

Begivenhedsoversigt
| Startdato | 30-10-2025 8:45 - 16:00 |
| Pris | kr. 895,00 |
| Arrangementsnummer | 2519 (Oplys ved henvendelser) |
| Info vedr. sted | Afg. kl. 8.30 på p-pladsen ved Viby Kirke. Afg. kl. 8.45: busholdepladsen ved Musikhuset Aarhus. Hjemkomst kl. 16.00 ved Musikhuset - 16.15 ved Viby Kirke. Bussen er fra Todbjerg Busser. |
| Det foregår | Busholdepladsen ved Musikhuset Aarhus |
Talere
Steen Ivan Hansen
Cand.mag. i middelalderarkæologi og historie
Har i 40 år arbejdet som foredragsholder og underviser inden for emnerne historie og arkitektur. Har været rejseleder på talrige ture og kulturrejser i ind- og udland.
Desværre, begivneheden er fyldt op og vi kan ikke modtage flere tilmeldinger

